onsdag 25. juli 2012

Ved vejs ende


This is the End… Jeg startede med citat av Mandela og slutter med Jim Morrison (The Doors). The End of african skywalking. Zikomo/tak, det er tid til at rejse hjem. Mine spor er sat, men vil nok ikke gå over i historien som Livingstones eller Karen Blixens gjorde det. Jeg tror, mine spor er nok så uanselige. Sporene er i virkeligheden afrikanske og har sat sig i mig. Jeg har lært noget om en lille del af Afrika, og det var ikke på nogen måde dét jeg ventede. Dertil har opholdet været for komfortabelt. Jeg og min familie har ikke lidt nogen nød, har ikke været plaget af dyr/kryb (bortset fra vores egne vagthunde, som keder sig om natten) og ikke været nævneværdig syge. En tandskade skal jeg ikke bebrejde Malawi, man kan lade være med at spise skolekridt. Nej, Afrika var en uforbeholden positiv erfaring.

Klimaet/vejret har været fantastisk godt. Dagtemperaturer mellem 19 og 25 grader og sol fra skyfri himmel næsten hver dag. OK, der har været truende regnskyer, men de har aldrig åbnet butikken. 3 måneder uden regn, Bergen! Og Tromsø for den sags skyld… :-(

Menneskene har lært mig noget. Jeg håber det bliver hos mig længe, og i hvert fald mere end 1 uge. - Vi er jo utrolig gode til at falde ind i den samme, gamle rytme. Jeg håber at huske, at et møde med en hvilken som helst fremmed kan starte med et smilende How are you? / Muni bwanji?

Til slut vil jeg takke de som fulgte mig på bloggen, de som har taget imod mig i Malawi og ikke mindst de som gjorde denne oplevelse mulig. Hvis du, som læser dette, ønsker at følge min kones erfaringer med malawisk sundhedssektor og andet , så fortsætter historien et stykke tid til, her: http://helenaimalawi.blogspot.com/.

fredag 20. juli 2012

Mumbo Island

Vi overnattede på egen ø. Stilheden gjorde ondt i ørerne!
Sea view er udiskutabelt
Vor udsigt fra verandaen



Så kom vi også en tur til paradisøen Mumbo Island i Lake Malawi. Her får maksimalt 14 gæster lov til at overnatte i "walk in-telt" - det ligner hytter. Vi var kun 9 besøgende som delte øen, og blev vartet op som kongelige.

 
 De to dage gik med solbadning, snorkling og en tur rundt om øen i kajakker. Julian kan nu dykke med snorkel, og lærte lidt padleteknik. Vi så akvariefisk, slange og varan (begge 150 cm) og tropiske fugle.

På padletur rundt om Mumbo





torsdag 19. juli 2012

Flotte, afrikanske mennesker

Oppholdet i Lilongwe og sporadiske reiser rundt i Malawi og en enkelt tur til Zambia, har gitt meg muligheten for å få ett og annet fint bilde av disse vakre mennesker, som lever et liv i Afrika.






Hjem fra...?, i Nkhoma
Guardian ved Nkhoma Hospital




Det er alltid litt vanskelig å fekte med et kamera, de fleste har jo ikke et medfødt ønske om å bli fotografert av en turist.


Viktor hjemme i Lilongwe



Søsken ved Cape Maclear














Det jobbes i strandkanten, Cape Maclear



Men jeg har av og til klart å holde meg på passende avstand eller lyktes med å bli en akseptert omgivelse, særlig i Cape Maclear ved Lake Malawi. Julian var kanskje en viktig årsak, han ble rask kjent over hele landsbyen av de utallige barn og noen mødre.

Vann bæres hjem, Cape Maclear







Juliana! (?) hørtes overalt, hvor vi gikk. Julian nikkede diskret og litt forlegen over all ståheien. Han har et vesen og pågangsmot som skaffer ham lekekompiser overalt – og i alle aldre. Skulle gjerne ha arvet litt av egenskapene fra ham…


Nær Senga Bay, Lake Malawi
 
Ved bæres hjem

Peoples Party forbereder presidentbesøk  HH 










Solnedgang over South Luangwa River, Zambia






torsdag 12. juli 2012

Livet i huset


Jeg har nå vært gjest i Lilongwe i 2,5 måned. Gjest, da jeg ikke er her for å jobbe, men for å dele en unik opplevelse av Afrika med min familie, hvor min kone realiserer sin drøm om å hjelpe og jobbe som jordmor i et trengende land.
Gjestelivet er noe spesielt. Bortsett fra praktiske gjøremål som å handle, sikre at bilen har drivstoff og dekk med synlig mønster, kjøre folk til og fra flyplassen med mer, så har dagene vært late.
Julian klarer seg selv stort sett hele dagen. Etter morgen-TV har han lekt med vår gartners to barn.

Besøk hos nyfødt gartnerbarn
Gartnerfamilien som nå teller 5 bor meget simpelt i tilknytning til vår villa. Julian har ofte vært på besøk, og forteller at gartneren kan sluke ild, men at Julian ikke selv fikk det til uten å brenne seg…!!! Og heldigvis kom det bare et lite hull i de syntetiske treningsbuksene da de hadde bål derinne.
Jeg fikk altså ikke den forventede oppgaven å forberede min sønn på skolegang, øve på regning og å lese, å kunne klokken. «Har ikke tid». Svenske Kaj har også vært hjemmegående med to barn i ett år. Mens barna har vært i barnehage og skole, så har Kaj måttet «fordrive» tiden med tennis og litt tilfeldig volunteer-arbeid. Han gleder seg til å komme hjem. Du bør ha noe å gjøre her nede.

Desverre litt for kaldt i vannet nå vinterstid
Eiendommen består av en stor, frodig hage, en swimmingpool - herligt - og et hus i to etasjer med 5 soverom, 3 baderom samt gjestetoalett. Vanligvis bor 2-5 mennesker her. Vi har en hushjelp som kommer nesten hver dag. Hun vasker opp, vasker gulv og vinduer samt stryker klær. Men som vi har erfart, vil malawiske arbeidstakere som enten har fått posisjon eller ikke er under supervision, jobbe minst mulig. Vår hushjelp jobber i praksis 2-3 timer på en arbeidsdag som skulle vare fra 9-15. Hvilket avslører oss som utydelige arbeidsgivere. Vi unngår konflikten, kanskje fordi vi av ulike årsaker måtte forflytte hennes mann, som jobbet hos oss som vakt.
Gartneren jobber derimot, stille og rolig, fra 5.30 hvor vanning igangsettes, til vanning avsluttes etter mørkets frembud et halvt døgn senere. Hagen blir virkelig stelt. I løpet av dagen feies gressplenen for løv noen ganger og vårt søppel sorteres for hånd. Av og til kommer Julian stolt tilbake fra et besøk, med brukte batterier, pizzaesker eller annet avfall vi har forsøkt å kvitte oss med.

Gartnerens verk
Prosjektets ansatte bor herskapelig her nede. Ikke mye selvofring her, nei. For egen del ble det litt i meste laget at strømmen gikk i samme øyeblikk EM-kampene startet, og jeg har heller ikke vært happy over manglende vann etter en svettdryppende løpetur. Jeg forstår at de ansatte trenger hvile og gode boforhold for å gjøre en innsats i en utfordrende arbeidssituasjon, men stiller meg likevel skeptisk til om ressursbruken står i rett forhold til den hjelp man har ønsket å gi. Om dette kan overføres til andre globale hjelpeorganisasjoner, så vekker det bekymring hos meg. Disse tanker kan jo godt oppfattes som i overkant kritiske, tatt i betraktning at jeg gjennom konens prosjektansettelse har fått denne muligheten – men noen burde ta opp diskusjonen. Mye hjelp går tapt i organisatoriske forhold, det er i hvert fall min opplevelse. Det står derfor stor respekt av Bjørg sin innsats i landsbyen Nkhoma (se eget innlegg), der hun jobber under noe mer påvre forhold, for en svært beskjeden godtgjørelse.

Gode boforhold, en by hvor man får tak i alt, strøm og vann samt et herlig klima, gjør at afrikaoppholdet blir en positiv opplevelse for de fleste prosjektansatte - og viktigst med dét, de vil kanskje komme tilbake.

tirsdag 10. juli 2012

South Luangwa, Zambia


Så gik turen mod vest, 7 timer i Land Rover til South Lungwa Nationalpark i Zambia. Safari i en af Afrikas bedste nationalparker, baseret på muligheden for at se mange arter. I løbet af de to dage i parken, var der safariturer i åben jeep tidlig morgen og sen eftermiddag/aften.
Allerede på første tur oplevede vi alle de dyr, vi ønskede at se, så vi var heldige. Vigtigst for os var kattedyrene: Løve og leopard. Løverne parkerede vi ved siden af - mens de fandt kræfter til den næste af i alt 120 parringer de to skulle igennem på to dage. Snak om virilitet. Fatter ikke
hvorfor man ikke har kaldt potensmidlet for leogra.





Arabere som virkelig ikke ser hensigten i at glo på dyr
 En jeep med varmt klædte arabere kom til, mens legen stod på. Hvorfor de kvindelige iagttagere enten snakker i mobil, spiser chips eller bare ser sure ud, er ikke helt til at forstå, når man kan bevidne så imponerende naturkræfter i aktion.


Lion King, for a day or two









Pellefant og elefantmor
Vi kom tæt på elefanter, flodheste og giraffer. Girafferne er egentlig de mest fascinerende, både mht. udseende og gangart: Pasgang eller galop. Guiden var dygtig til at forudse deres bevægelser, og kunne stille bilen, så dyrene passerede forbi lige foran bilen. Dog ikke flodhestene som må have verdens mest afslappende tilværelse. Ligger hele dagen neddyppet i mudder - i  siestaen ligger de dog og soler sig på en sandbanke - og om natten slentrer de rundt i vores camp og leder efter mad.
En aften måtte vi vente med at gå ind i vores hytte, da der stod en elefant på dørmåtten. En anden aften i mørket, måtte familien konstatere at: Det er vidst en flodhest vi står bag - vi går bare roligt videre...


Flodhest i Liwonde, Malawi

Ensom giraf på vandring
Vi så den - men Tone fotograferede denne et halvt år tidligere   T. Kallesøe





   Så let er livet, når man er rigtig, rigtig priviligeret
Nærmeste nabo





tirsdag 3. juli 2012

Nkhoma Hospital


Vi tok en søndagstur ut av byen for å besøke Bjørg, som jobber på Nkhoma Hospital. Landsbyen ligger 60 km sør for Lilongwe, en biltur på knapt en time i variert landskap med svært ulik arkitektur langs hovedvegen. Først store, ofte halvferdige industribygninger samt bensinstasjoner, så innhegnede overnattingsplasser kalt lodges – gjerne i ett plan og med store, frodige hager – så til mindre murbygninger knyttet til behovet for de vegfarende, som verksted, kolonial, vertshus, telefoni og videre til leirhytter med gress på taket. Sistnevnte passer best i landskapet blott en kort reise ut av hovedstaden. 

Landsbyen Nkhoma

Fremme ble vi tatt godt imot og vist rundt på hospitalet. Ikke alt var like hyggelig å oppleve, men stemningen var relativ god. Jeg opplevde at pasientene utviste håp og glede ved å være under behandling på et sykehus. 


Omsorg






På barneavdelingen var det også blandete følelser, men likevel klarte de fleste mødre å få frem et smil, når vi kom forbi (nok takket være Bjørgs innsats).



Kvinner satt på gulvet i grupper og spiste nsima, suppe og grønnsaker. De ville gjerne fotograferes, og flirte høyt av å se seg selv eller naboen. De minste barn bruker imidlertid å skrike straks de ser en likhvit muzungo, som meg.








søndag 1. juli 2012

Masseforflytning

Afrika flyttes rundt hele tiden. Majsmel/-grød spises i de mange (fattige) malawihjem hver eneste dag, og tunge sække med mel skal fragtes på billigste måde. Det kan gøres med lastbil, i minibus, på cykel eller ved at bære. Vand til grøden er det gerne kvinderne som henter, i spande eller baljer som de balancerer på hovedet. Baljerne er fyldt til randen og kun nogle få dråber spildes. Brænde til at varme grøden hentes på cykler.

Godt og vel 100 liter brænde på cykel
Brænde bæres hjem

Sandsynligvis majsmel - meget majsmel!
Minibus med enorm kapacitet. Vi var 18 med plads til flere
Og det ser ikke engang specielt svært ud
Sukkerrør spises gerne, mens man går eller cykler


3 på en cykel - og jeg har også set en famile på 4


Heavy load - slow speed



Mulddyr og bøfler trækker også


onsdag 20. juni 2012

Livet ved Lake Malawi

En turist viser digitale billeder af de lokale drenge
Der spilles fodbold i solnedgangen, så støvet sprøjter
Bilturen fra Lilongwe ned til Lake Malawi og Cape Maclear tager ca. 4 timer. Men turen opleves som overkommelig, for det er som at køre i en stor nationalpark. Landskabet er utrolig smukt og varieret. Og vejen er overvejende af god standard. Jeg bør vel komme tilbage med en fotoserie senere.


Fiskerlandsbyen Chembe ved Cape Maclear er vant til turister, så vi kan gå relativt upåagtet rundt. Men når Julian tager billeder af børnene, som han viser frem, skaber det højlydt begejstring. Der peges på skærmen og grines (no. flires).
Der er overraskende "rent" i jordgaderne, dvs. ikke noget affald. Der kostes så selv løv og småkviste fjernes. Men ingen af ungerne er præget af at der bades i søen hver dag. De har alle et lag støv over hele kroppen.

Kopper, kar, tøj, krop og hår vaskes i vores badevand!
Julian elsker at møde mennesker og er ikke sen til at sætte en leg igang. Og nye impulser er tydeligvis velkomment blandt de lokale børn. Julian ved, at de ikke forstår, men snakker uafbrudt på norsk, mens han konstruerer en pyramide i det løse sand.

Se her gutter, hvordan man bygger et sandslot!
Morgenstemning ved fiskerlandsbyen
Uhyre praktisk at bo ved en ferskvandssø, mht. brug af vand. Et internationalt hjælpeprojekt havde alligevel sørget for at der var offentlige brønde, som sikrede indbyggerne rent vand til mad og drikke. Det hentes så i 10-20 liters spande/baljer, som placeres på hovedet og fragtes hjem.


Drømmen om at blive fisker
Turisten hjælper til med opvasken
Fiskerne på vej ud i bølgerne
Fiskerne tager ud både dag og nat i både som tager 1-2 personer (udhulet træstamme) til større både for ca. 10-15. Ikke alle kan svømme; jeg tør ikke tænke på hvor mange, der forsvinder i nattens stummende mørke. Men det ser man nok som en nødvendig pris.