tirsdag 10. juli 2012

South Luangwa, Zambia


Så gik turen mod vest, 7 timer i Land Rover til South Lungwa Nationalpark i Zambia. Safari i en af Afrikas bedste nationalparker, baseret på muligheden for at se mange arter. I løbet af de to dage i parken, var der safariturer i åben jeep tidlig morgen og sen eftermiddag/aften.
Allerede på første tur oplevede vi alle de dyr, vi ønskede at se, så vi var heldige. Vigtigst for os var kattedyrene: Løve og leopard. Løverne parkerede vi ved siden af - mens de fandt kræfter til den næste af i alt 120 parringer de to skulle igennem på to dage. Snak om virilitet. Fatter ikke
hvorfor man ikke har kaldt potensmidlet for leogra.





Arabere som virkelig ikke ser hensigten i at glo på dyr
 En jeep med varmt klædte arabere kom til, mens legen stod på. Hvorfor de kvindelige iagttagere enten snakker i mobil, spiser chips eller bare ser sure ud, er ikke helt til at forstå, når man kan bevidne så imponerende naturkræfter i aktion.


Lion King, for a day or two









Pellefant og elefantmor
Vi kom tæt på elefanter, flodheste og giraffer. Girafferne er egentlig de mest fascinerende, både mht. udseende og gangart: Pasgang eller galop. Guiden var dygtig til at forudse deres bevægelser, og kunne stille bilen, så dyrene passerede forbi lige foran bilen. Dog ikke flodhestene som må have verdens mest afslappende tilværelse. Ligger hele dagen neddyppet i mudder - i  siestaen ligger de dog og soler sig på en sandbanke - og om natten slentrer de rundt i vores camp og leder efter mad.
En aften måtte vi vente med at gå ind i vores hytte, da der stod en elefant på dørmåtten. En anden aften i mørket, måtte familien konstatere at: Det er vidst en flodhest vi står bag - vi går bare roligt videre...


Flodhest i Liwonde, Malawi

Ensom giraf på vandring
Vi så den - men Tone fotograferede denne et halvt år tidligere   T. Kallesøe





   Så let er livet, når man er rigtig, rigtig priviligeret
Nærmeste nabo





2 kommentarer:

  1. Nydelige billeder......... I Oslo nyder vi regnvejret....;))) Knuser til jer alle!!

    SvarSlett
  2. Hej,

    Underbart, kul att läsa och se era fina bilder.
    Kram
    Carina

    SvarSlett