Fysiske love på prøve

Det er fysisk umulig, men dog set i Malawi, når 10-15 levende (men dødsens skrækslagne) høns hænger med hovedet ned fra cykelstyret, dinglende ind og ud mellem de roterende eger – uden at få hovedet kappet! Er det ikke ligeså umulig at forestille sig en ged ligge rolig og afslappet på en bagagebærer str. XXL? ... og dobbelt så umuligt, når to geder ligger tvangsbundet fod mod fod – uden at klage synderligt…???

Cyklen har virkelig fået indpas, og Statens vegvesen burde lønne en udsendt iagttager højere end højest for vigtige observationer. Potentialet for endnu flere på cykel er stort, og motivationen burde være på top med benzinpriser som derhjemme (ikke mindst når indtægten er en latterlig brøkdel af vores). Og de finder da også på: Jeg har set mange cykeltaxier kørt af tynde drenge, som må have enorme lårmuskler. Taxien er udformet med en pude på bagagebæreren. Siden taxien også tager kvindelige passagerer, lagde jeg specielt mærke til en yngre, hvid kvinde. Jeg har nu været her et par uger, og syntes at noget var galt. Havde hun ikke sat sig forkert, dér bagved?? Set fra et lokalt ståsted, vil jeg antage, at hun havde sat sig lidt ufeminint med et ben på hver side af bagagebæreren. Pludselig opdager jeg, at moderne udvikling også ændrer på vor opfattelse af anstændig adfærd. Jeg er selv opmærksom på ikke at rette mine fodsåler mod andre, når jeg er på rejse. Det kan virke stødende. I vores del af verden smider man hellere end gerne de beskidte sko op på sæder i forskellige transportmidler; helt ligegyldig til at andre skal sidde der. Nå, det var en digression.

Cyklen bliver også brugt til at fragte 30-40 kg armeringsjern i længden 5 m, brænde stablet næsten 2 m i højden fra bagagebæreren, eller sukkerrør i længden 1 m, bundtet og kilet på tværs imellem cykelrammen – utrolige syn for øjet.

Det andet øje holder øje med kvinderne! - Hvilken kraft! Hvad de ikke kan finde på at bruge hovedet til: 10 kg tomater, familiens vasketøj, en kabinekuffert… Samtidig som de bærer et barn på ryggen, og har et i hånden.

Men værst har minibussen det. Mennesker nærmest skovles ind. Og de rejser ikke akkurat tomhændet, som jeg har antydet. (men hvis ikke deodorant var en luksusvare, så kunne der have været én til). Bunden af bussen skraber hen ad asfalten, og kofangere flyver om ørene på folk i mødet med den 30 cm høje vejkant, som minibussen er nødt til at forcere for at plukke passagerer op. Vejskulder er et ukendt begreb, her amputeres ved halsen.

Trafiksikkerhed er definitivt ikke noget, jeg kan belaste hjernen med under dette ophold. Det får gå som det går, så blir det som det blir.