Cyklen har virkelig fået indpas, og
Statens vegvesen burde lønne en udsendt iagttager højere end højest for vigtige observationer. Potentialet for endnu flere på cykel er stort, og motivationen
burde være på top med benzinpriser som derhjemme (ikke mindst når indtægten er
en latterlig brøkdel af vores). Og de finder da også på: Jeg har set mange cykeltaxier
kørt af tynde drenge, som må have enorme lårmuskler. Taxien er udformet med en
pude på bagagebæreren. Siden taxien også tager kvindelige passagerer, lagde jeg
specielt mærke til en yngre, hvid kvinde. Jeg har nu været her et par uger, og syntes
at noget var galt. Havde hun ikke sat sig forkert, dér bagved?? Set fra et
lokalt ståsted, vil jeg antage, at hun havde sat sig lidt ufeminint med et ben
på hver side af bagagebæreren. Pludselig opdager jeg, at moderne udvikling også
ændrer på vor opfattelse af anstændig adfærd. Jeg er selv opmærksom på ikke at
rette mine fodsåler mod andre, når jeg er på rejse. Det kan virke stødende. I
vores del af verden smider man hellere end gerne de beskidte sko op på sæder i
forskellige transportmidler; helt ligegyldig til at andre skal sidde der. Nå,
det var en digression.
Cyklen bliver også brugt til at fragte
30-40 kg armeringsjern i længden 5 m, brænde stablet næsten 2 m i højden fra
bagagebæreren, eller sukkerrør i længden 1 m, bundtet og kilet på tværs imellem
cykelrammen – utrolige syn for øjet.
Det andet øje holder øje med
kvinderne! - Hvilken kraft! Hvad de ikke kan finde på at bruge hovedet til: 10
kg tomater, familiens vasketøj, en kabinekuffert… Samtidig som de bærer et barn
på ryggen, og har et i hånden.
Men værst har minibussen det. Mennesker
nærmest skovles ind. Og de rejser ikke akkurat tomhændet, som jeg har antydet. (men
hvis ikke deodorant var en luksusvare, så kunne der have været én til). Bunden
af bussen skraber hen ad asfalten, og kofangere flyver om ørene på folk i mødet
med den 30 cm høje vejkant, som minibussen er nødt til at forcere for at plukke
passagerer op. Vejskulder er et ukendt begreb, her amputeres ved halsen.
Trafiksikkerhed er definitivt ikke noget,
jeg kan belaste hjernen med under dette ophold. Det får gå som det går, så blir det som det blir.
Hei
SvarSlettMoro å lese om dine observasjoner og refleksjoner :)
Fortsett å legge ut bilder
Hyggelig å høre. Det er så mange bilder jeg ikke har kunnet ta. Det føles feil å vifte med kameraet, og jeg har hatt relativ få turer utenfor bil og hjem. Kanskje muligheter oppstaår etter hvert.
SvarSlettDet er tydelig at The Nation følger med på bloggen. I dagens avis har de en artikel med overskriften "Don't chicken have rights?". Avisen kritiserer måden man transporterer dyrene på - hængende fra et cykelstyr med hovedet ned - og ønsker større "værdighed". Også geder og grise bør have rettigheder, mener avisen.
SvarSlettEt foto viser ca. 20 hængende høns, og to mænd som trækker/skubber cyklen.