Kvaler

Baobabtræ

Det er igen morgen. Klokken er blevet 5.45 og solen er fortsat ikke stået op. Denne gang vækket af moskéens kortvarige, men effektive messen kl. 4.55. Smukt afløst af varieret fuglesang. Hønsene sover længe, og hundene har været nattestille flere dage. En fjern og kontinuerlig lyd af 2-takters bådmotor får jeg ikke helt til at stemme. De fleste ville have sovet videre, men jeg er færdig. Tankerne går i gang.

Hvorfor ikke fortælle om vor fysiske og psykiske tilstand, og spekulere lidt på i hvilken grad det er den store omvæltning i hverdagen, som er årsag til forskellige tilstandsændriger.

Mad. Måltider har ført til længere og kortere maveproblemer for alle, men det er jo typisk. Vedvarende manglende madlyst er ikke normalt for os. Mest tydelig hos Julian, som ikke vil spise noget, der smager anderledes. - Hans mave har det bedst! Energimangel kan registreres som sporadisk irritation hos os alle. (NB. jeg kan kun løbe i 10 min. før jeg føler mig helt flad).

Psyke. Det tager tid at opdage en markant ændring i både ens egen og andres sindstilstand. Men vi diskuterer om vi har gjort en opdagelse: Helena har været påvirket af de psykosociale aspekter af mødet med en ny arbejdsplads, hvor arbejdskultur og -miljø er radikalt anderledes. Chefer som optræder overraskende arrogant, kolleger som ekskluderer, holdning til patienter, som ikke betaler(!), mangel på systemer. Dét, og ikke den medicinske situation, har ført til en depressiv reaktion. Vor samboer var i går sikker på, at dette var tydelige og genkendelige bivirkninger af malariamedicinen. Så den skippes/erstattes fra dags dato.

Julian har også tidvis været en anden person. En del muthed/sutring over bagateller, enkelte gange har det i løbet af sekunder gået fra skuffelse til tristhed, til fortvivlelse og relativ langvarigt raseri. Mange faktorer kan spille ind, f.eks. træthed og sult, men karakterskiftet kan også skyldes malariamedicinen – det er lidt skræmmende. Vi overvåger de næste dage.

Jeg selv?… Lige frejdig og sprudlende som altid!!!? Har ikke mærket humørskifte.

Oralt. For en uge siden var jeg til et nødvendigt tandlægebesøg. Jeg havde skadet en tand, som følge af skolekridt, af typen man kan spise. Mange tanker og bekymringer lagret sig op inden jeg havde time. - Hos iranske Anousch Mazloum, anset af hvide som den bedste i byen. Jeg troppede op i receptionen og mødte der en lokal patient, iklædt Tromsø ILs fodboldtrøje!!! Roen sænket sig og Anousch var så hyggelig, at besøget næsten fordrer en gentagelse.

Allergi. Julian har lidt pollenallergi derhjemme og har haft reaktioner på sydlige ferier, så han tager antihistamin for det. Men hernede har vi konstateret, at plagerne alligevel kommer og hovedsagelig viser sig indendørs. Noget jeg også mærker. Og støvkoncentrationen i huset er da også enorm. Støvsuger findes ikke i huset (vi køber snart), så rengøring foregår ved brug af gulvmoppe: Støvet flyttes rundt, gulvet ser midlertidig rent ud, men egentlig er der ingen forandring. Støvet lagres i sengetøj, puder og sofa, hvor vi tilbringer en hel del af døgnets timer. Ikke optimalt.

Det var de lidt negative sider ved dagliglivet i Afrika. Alt kan ikke være rosenrødt. Men totalt set har vi en krop, som fungerer helt tip-top. Og Malawi fylder os med fantastiske oplevelser, som vi kan leve uendelig længe på… Som et baobabtræ http://no.wikipedia.org/wiki/Baobab.

.